Hvordan følelser påvirker beslutninger i ledelse
Når du træffer beslutninger som leder, sker det sjældent rent rationelt. Følelser som vrede, frygt, usikkerhed og tillid spiller en rolle — ofte uden du opdager det.
De fleste ledere har en oplevelse af at de lader følelserne bliver hjemme og overader det til rationalet når de tager beslutninger. Men forskning viser, at det er følelserne, der ligger til grund for vores beslutninger. Også på arbejdet. Følelser er styrende for vores motivation og for vores oplevelse af en situation. Det er gennem følelserne at vi hurtigt processer de informationer vi modtager, og hermed følelserne der ligger til grund for vores beslutninger (Monsen et al 1996, 2011, Solbakken 2016).
Følelser i hverdagen: små situationer, store reaktioner
Tænk for eksempel på, hvad der sker når du hører et barn græde. Formodentligt vil du føle en omsorg, som vil få dig til at give det grædende barn trøst og omsorg. Når du bliver bange, fordi der er nogen efter dig, vil du begynde at løbe. Følelserne ligger som noget helt grundlæggende i os, og aktiveres ved en given situation. Også på arbejdet.
Hvis en kollega tager æren for dit arbejde, vil du formodentligt føle en varm vrede, som vil give dig lyst til at markere dig og bede kollegaen respektere dit bidrag til opgaven. Og hvis du opdager at du er kommet til at tage æren for en kollegas arbejde, vil du formentlig føle skyld over at have såret en kollega, og forsøge at reparere relationen ved at undskylde.
Og når du endelig lykkes med den svære opgave du har arbejdet på længe, vil du føle begejstring og stolthed, hvilket vil få dig til at forsøge med nye svære projekter.
Helt hverdagslige eksempler som viser, hvordan følelser konstituerer et kommunikationssystem, som giver os information, og hjælper os med hurtigt og præcist at handle i overensstemmelse med situationen vi er i. Følelserne indeholder en umiddelbar information om os selv og om os i relation til verden omkring os.
Følelserne bliver således den vigtigste kilde til vores handlinger (Solbakken, Hansen & Monsen 1996, 2011, Solbakken 2016).
Følelser er et vigtigt kompas, som ligger til grund for vores beslutninger og handlinger
En gruppe norske affektforskere (Monsen et al 1996) har udviklet begrebet ’affect conciousness’, som refererer til evnen til på en passende måde at integrere affekter. Affekter er en slags følelses rå-data; følelsesimpulser, som er førsproglige og ikke-strukturerede. Det er først gennem en refleksiv proces, at de bliver til oplevede følelser.
Det er disse rå-data, der i affektforskningen siges at være den primære motiverende kraft i alle menneskelige forhold. Affektsystemet er et selvstændigt responssystem, som interagerer med andre systemer som perception, hukommelse etc, og er det styrende for disse systemer (Solbakken, Hansen & Monsen 1996, 2011).
Hvad betyder ’affect consciousness’?
At integrere affekter betyder at man er bevidst om en affekt og kan rumme den. Konkret betyder det i hvilken grad man er i stand til
at mærke affekten og være bevidst om den
at tolerere og reflektere over affekten
at kunne give udtryk for den på en, for situationen, hensigtsmæssig måde.
Er man i stand til at mestre denne tretrins raket, har man en høj affekt integration (affect conciousness).
Høj vs. lav affektintegration - sådan påvirker det relationer
Affektstudier viser, at udfordringer med at integrere specifikke affekter, er relateret til relationelle udfordringer. Monsen et al (1996), undersøger 9 forskellige affekter (begejstring, nydelse, frygt, vrede, skam, sorg, jalousi, skyld og hengivenhed). Måden man er i stand til at udtrykke disse følelser, afhænger af det enkelte menneskes evne til affektintegration – altså evnen til at processe følelserne i tretrinsraketten: mærke/erkende følelsen, reflektere over følelsen, og til sidst udtrykke den hensigtsmæssigt for situationen.
Hvis man har generel lav affektintegration (på tværs af følelser), har man udfordringer med at sætte grænser, at skabe ligeværdige relationer, samt at opnå ambitioner og mål. Modsat er man ved generel høj affektintegration (på tværs af følelser) mentalt sund, og har evnen til at være i sunde intime eller sociale relationer og opnå ambitioner og mål.
Hvis vi eksempelvis ser isoleret på evnen til at integrere følelserne ømhed og omsorg, er en lav affektintegration relateret til social undgåelse, manglende kontaktfuldhed og fjendtlighed. Omvendt er høj affect conciousnes, altså en god evne til at integrere følelserne ømhed og omsorg, relateret til varme og tillidsfulde relationer.
Ser vi eksempelvis på følelserne vrede og raseri, er lav affektintegration stærkt relateret til non-assertiv adfærd, social hæmmet og at være udnyttende i relationer, hvor høj affektintegration er relateret til at kunne repræsentere sig selv på en sund måde og kunne sætte klare grænser for andre (Monsen et al 1996, Solbakken, Hansen, Monsen 2011).
Følelser og rationalitet hænger sammen
Det er vigtigt her at lægge mærke til, at følelser og emotionalitet i denne sammenhæng ikke står i modsætning til fornuft og rationalitet. Modsætningspar som vi ellers kan have for vane at tænke i. Her udgør følelserne netop et vigtigt grundlag for at kunne agere fornuftigt i en given situation.
Vi har altså brug for følelserne som et kompas, der viser os vej. Og vi er også afhængige af at kunne bruge kompasset – være bevidste om følelserne og kunne tolerere dem og processe dem, så vi kan bruge dem som vejviser. Følelser er et kommunikationssystem, som vi er afhængige af at kunne forstå og anvende, for at kunne tage gode beslutninger.
Mærker vi sorg er det et resultat af et tab, som vi må forholde os til. Mærker vi vrede er det udtryk for, at der er sket en grænseoverskridelse eller en uretfærdighed. Er vi ikke i stand til at føle vrede er vi ikke i stand til at sætte en grænse. Og i de følelsesmæssige spændingsfelter, som organisationer udgør, er det meget uhensigtsmæssigt.
Følelser som ledelseskompas
Følelser er ikke noget, vi kan lægge fra os, når vi går på arbejde – de er et afgørende kompas i ledelse. Evnen til at forstå, rumme og bruge både egne, andres og organisatoriske følelser gør ledere mere autentiske, klarere i deres beslutninger og stærkere i samarbejdet. I blogindlægget “Følelser som ledelseskompas” kan du læse mere om, hvordan du som leder kan arbejde aktivt og bevidst med følelser som et strategisk redskab.