Leading Emotions I GRUPPER

Har du lyst til at blive bedre til at forstå, lede og handle i arbejdslivets grupper?

Arbejdslivets opgaver er i vid udstrækning organiseret i grupper: Teams, ledergrupper, projektgrupper, udvalg, bestyrelser. Grupperne har ofte snitflader til andre grupper som de leder eller samarbejder med.

Grupper kan både være kilde til frustrationer og uforståelig modstand eller stilstand og også være kilde til sammenhængskraft, mening, fremdrift og kvalitet i løsningen af opgaver. Og nogle gange lidt af det hele på samme tid.

 Grupper har deres egen psykologi tæt knyttet til den opgave de løser, den kontekst gruppen er en del af og de personer og relationer, der indgår i gruppen. Samarbejdet i og mellem grupper kan være kreativt og effektivt men også krævende og vanskeligt. Gruppers til tider uhensigtsmæssige dynamik kan sætte mange på arbejde og gøre os i tvivl om hvad man kan stille op med gruppen. 

Leading Emotions I GRUPPER er en overbygning på Leading Emotions – Executive Coaching.

På coachinguddannelsen er udgangspunktet coaching af enkeltpersoner og organisation og gruppe ses igennem denne linse. Leading Emotions I GRUPPER tager udgangspunkt i facilitering af gruppen og ser de opgaver, der løses, individet, organisationen og andre grupper gennem gruppen som linse.

Hvem kan deltage?

Leading Emotions I GRUPPER henvender sig til dig, der i din arbejdsrolle har brug for at forstå, lede og handle i grupper. Det kan f.eks. være som leder, projektleder, HR- partner, eller fra en konsulentrolle.

 Teoretisk erfaring fra Leading Emotions – Executive Coach Uddannelse eller en organisationspsykologisk uddannelse er en fordel men ikke en forudsætning.

Kursusforløb

Leading Emotions I GRUPPER er et forløb på to moduler á to dage, som foregår på små eksklusive hold på 8-16 deltagere med 2 undervisere, hvor der er god tid til den enkelte deltager.

Der vil være en forberedelse inden modulerne og en case-opgave mellem modulerne. 

 Vi arbejder i 3 læringsspor:

1: teori: Teorier om dynamiske processer i grupper og gruppers følelser i sammenhæng med relationer, opgave og kontekst.

2: intervention: Metoder til at facilitere arbejdet i grupper. Hvordan intervenerer jeg i grupper – hvordan agerer jeg på det jeg observerer?

3. personligt: Dig i grupper. Hvad er det med mig og grupper? – forståelsen af din egen erfaring med at deltage i grupper og med udvikling af dine egne adfærdsmønstre i grupper.

Udbytte

·    Du får kendskab til gruppers dynamikker og sociale forsvarsmekanismer.

·    Du får metoder til at hjælpe grupper til konstruktivt samarbejde om opgaven.

·    Du får indblik i dine egne dynamikker i gruppesammenhænge.

 Undervisere

Gennemgående undervisere er:

Annemette Hasselager, psykolog og specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, ekstern lektor på MPO på RUC og ISTDP-terapeut. 

Anne Lundgren, er uddannet i psykologi og kommunikation fra RUC og ISTDP-terapeut.

Begge har arbejdet med grupper i arbejdssammenhænge i 20+ år og har en fælles interesse i at trække på ISTDP forståelse i organisations- og arbejdssammenhænge.

 Pris

Pris: kr. 18.750,- ekskl. moms og inkl. materialer og forplejning.

Kontakt mig gerne hvis du ønsker at tilmelde dig eller høre mere om kurset

 info@annelundgren.dk eller telefon 23 24 55 75

For yderligere information download beskrivelsen af Leading Emotions - I GRUPPER her, og se datoer for opstart af næste forløb og datoer for de enkelte moduler.